Cassio, Otello
May 24, 2018
20:00
Copenhagen
Det Kgl. Teater
Google Map
Read more / buy tickets

Med repremieren på den Reumert-vindende opsætning af Verdis Otello afsluttes genopførelsen af Verdis tre Shakespeareoperaer opført i anledning af 200-året for Verdis og 450-året for Shakespeares fødsel i 2013.

Verdi var en stor beundrer af Shakespeares dramaer og satte en ære i at sikre, at hans Shakespeareoperaer var tro mod de oprindelige dramaer. Foruden jalousidramaet Otello tog Verdi også fat i komedien Falstaff og kongedramaet Macbeth.

I Verdis Otello skæres Shakespeares drama ind til benet, så karaktererne og konflikten skabt af den jaloux og ondsindede Jago står knivskarpt – forstærket af Verdis medrivende musik. Verdi så Jago som ‘djævelen, der sætter det hele i værk’. Jagos evne til at vikle Otello og den skønne Desdemona ind i et spind af altødelæggende løgne er operaens kerne i et drama, der kan ses igen og igen.